Afgørelser i Alkoholreklamenævnet

Læs flere afgørelser

Klage over bryggeri for plakater ved musikarrangement

07.09.2004

Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd klagede over en plakat, som et bryggeri lancerede i forbindelse med et musikarrangement. Klageren var af den opfattelse, at regelsættets pkt. 5 blev overtrådt, da plakaten afbildede en ung kvinde med en flaske i hånden og at kvinden havde et øl-logo i silhuet på brystet. Klager mente derved, at reglerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer var overtrådt.

Beskrivelse af markedsføringen
Plakaten afbildede en kvindefigur i silhuet med en flaske, afbildet i silhuet, i hånden, og et logo i silhuet placeret i hjertehøjde på figurens bryst. Indklagedes bemærkninger til klagen Bryggeriet påpegede, at bryggeriet, bevidst havde valgt af afbilde en skikkelse, som ikke er i bevægelse, og at en afbildet flaske holdes forsvarligt i hånden i hoftehøjde.
Bryggeriet bestred, at kvinden var provokerende eller påtrængende. Ligesom figurens alder ikke kan udledes af silhuetten, der alene gengiver en voksen figur.

Håndhævelsesudvalgets afgørelse
Udvalget fandt ikke, at den indklagede markedsføring var i strid med retningslinierne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer.

Klager
Alkoholpolitisk Landsråd


Læs flere aførelser