Afgørelser i Alkoholreklamenævnet

Læs flere afgørelser

Alkoholreklame i gratis kalender til unge

09.02.2006

Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd klagede over en ølreklame i en kalender rettet mod 15-20-årige, samt en test om man havde en fed aften i byen , herunder et spørgsmål om ”hvor stiv var du?”

Beskrivelse af markedsføringstiltaget
Klagen drejede sig om gratis kalender rettet mod 15-20- årige, som blev distribueret på ca. 250 uddannelsesinstitutioner i Danmark. I kalenderen var en annonce for et diskotek, som også indeholdt et logo for en øl.
I kalenderen var en redaktionel artikel ”Festtest – tag vores festtest og se om du rent faktisk havde en fed aften i byen”, herunder et spørgsmål vedr. alkohol ”Hvor stiv var du?”. Testen blev fulgt op af en bedømmelse, om festen var god eller dårlig.

Indklagedes bemærkninger til klagen
Indklagede oplyste, at virksomheden normalt ikke har annoncer for alkohol med i produkter målrettet ungdommen. Det gælder både magasiner, kalendere og Internetaktiviteter, og virksomheden har samme holdning som Håndhævelsesudvalget i relation til alkoholannoncer og den unge målgruppe. Indklagede beklagede ”festtestet” i kalenderen, og lovede at sørge for, at dette ikke gentager sig i næste års kalender.

Håndhævelsesudvalgets afgørelse
Håndhævelsesudvalget noterede sig, at indklagede var enig i Udvalgets holdning til markedsføring af alkohol overfor børn og unge, dvs. at markedsføring ikke må ske over for børn og unge. Udvalget tog til efterretning, at indklagede beklagede og oplyste, at markedsføringen ikke vil gentage sig.

Klager
Alkoholpolitisk Landsråd


Læs flere aførelser