Afgørelser i Alkoholreklamenævnet

Læs flere afgørelser

Elite Købmanden

24.03.2010

Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd indklagede Elite Købmanden for at opfordre til umådeholdent forbrug.

Beskrivelse af markedsføringstiltaget
Markedsføringstiltaget bestod af en bilboard reklame, der afbildede to forstørrede six-pack Royal Export dåseøl, hvor en mand sad ovenpå den ene six-pack.

Indklagedes bemærkninger
Hverken Elite-købmanden eller Royal Unibrew fremførte bemærkninger i sagen.

Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet bemærker som udgangspunkt, at der er tale om markedsføring af alkoholholdige produkter, hvorfor Nævnet har kompetence til at behandle klagen.

Alkoholreklamenævnet bemærker indledningsvis, at størrelsen på de afbillede dåser er overdimensionerede til urealistiske størrelser. Nævnet finder derfor ikke, at de afbildede dåser forventes at vildlede forbrugerne, med hensyn til den mængde øl tilbuddet omfatter.

Alkoholreklamenævnet skal derudover bemærke, at prismarkedsføring ikke i sig selv kan sidestilles med opfordring til umådeholdent forbrug, idet det alene er aggressiv prismarkedsføring i umiddelbar sammenhæng med opfordringer til omfattende alkoholindtagelse, der sidestilles med opfordring til umådeholdent alkoholforbrug.

Alkoholreklamenævnet finder på baggrund af ovenstående ikke, at retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer § 3 er overtrådt, hvorfor indklagede frifindes.

Klager
Alkoholpolitisk Landsråd


Læs flere aførelser