Afgørelser i Alkoholreklamenævnet

Læs flere afgørelser

Markedsføring af ”anti-tømmermandspillen” Nopal Party Cactus

12.09.2005

Klagens indhold
Forbrugerrådet klagede over markedsføringen af en såkaldt ”anti-tømmermandspille” Nopal Party Cactus, som opfordrede unge (men ikke kun unge) til umådeholdent forbrug af alkohol.

Beskrivelse af markedsføringstiltaget
Annoncen, som var bragt i en gratis-avis, refererede en undersøgelse, hvor 20 handelsskolestudenter testede en ny kur mod tømmermænd. Studenterne fortalte, at de til deres studenterfest indtog 25-30 genstande uden at få tømmermænd dagen efter. Produktets effekt bekræftes af en henvisning til en videnskabelig undersøgelse.

Håndhævelsesudvalgets afgørelse
Udvalget udtalte, at Håndhævelsesudvalgets retningslinier omfatter alkoholholdige drikkevarer, og da antitømmermandspillen” ikke er en alkoholholdig drikkevare henvendte Håndhævelsesudvalget sig til forbrugerombudsmanden for at påpege, at den pågældende markedsføring ville have været i strid med Håndhævelsesudvalgets retningslinier, hvis der havde været tale om en alkoholholdig drikkevare, herunder særligt at markedsføringen opfordrede til umådeholdent forbrug af alkohol.

Klager
Forbrugerrådet


Læs flere aførelser